Weekendens løb på Bellahøj er vel overstået. Trods en lidt skæv start, med en ikke alt for god tidtagning, fik Team Vejen Racing kørt sig op i klassementet.

Copenhagen Historic Grand Prix 3. heat

Lørdag: Tidtagning & 1. heat.

Bremserne drillede lidt under tidtagningen, så det blev kun til 10. bedste tid. Hermed starter Henrik som nr. 11 – et pænt stykke fra de forreste.
Der blev justeret lidt på bremserne (de blev udskiftet) og Henrik var klar til første heat. Der kom gang i overhalingerne og Henrik endte med at komme først over stregen i sin klasse.

I den samlede stilling vandt Henrik lidt ind på konkurrenterne i toppen, så lørdagens resultater må siges at være tilfredsstillende.

Der kom mange besøgende i teltet
Mange lagde vejen forbi teltet under Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj.

Søndag: 2. & 3. heat

Søndag skulle andet heat så køres. Det startede planmæssigt kl. 10.20 og sluttede kl. 10.20. Allerede i starten havde Torben M. Sørensen et alvorligt uheld. Efter en påkørsel blev Torbens Legend kastet lidt rundt og endte med at stå på tværs i indgangen til pittet.
Safetycar kom på banen og resten af heatet blev gennemført bag den.

Heldigvis slap Torben med et par brækkede ribben og en hjernerystelse. Han har det dog, efter omstændighederne, godt.

Henrik nåede at overhale et par stykker inden uheldet og han vandt sin klasse. Kim Schmidt Petersen, en af Henriks største konkurrenter, havde et mindre uheld og måtte udgå af heatet.

Søndag eftermiddag var det så blevet tid til heat 3. Resultaterne fra lørdagens og søndagens løb gjorde, at Henrik startede som nr. 5. Henrik kom godt fra start og førte sin klasse fra start til mål. Bjarne ”Rasser” Rasmussen lå 2’er og Kim Schmidt Petersen, der ellers startede som 13’er, fik kørt sig op på en flot 3. plads.

Øverst på podiet i alle 3 heat

Dagens vindere blev:
Henrik Vejen med 95 point
Bjarne ”Rasser” med 87 point
Kim Schmidt Petersen med 69 point.

Hermed er halvdelen af sæsonen kørt og Henrik ligger på en samlet 2. plads, blot 3 point fra ”Rasser” på 1. pladsen.

Mange besøgende

Hele weekenden lagde mange vejen forbi Team Vejen Racing. Vi siger tak til alle de mange besøgende og til vores Sponsorer.

 

Næste løb køres på Jyllandsringen d. 18. 19. & 20 august

Del gerne: