Dramatik og spænding i samtlige heat

Hjem » Dramatik og spænding i samtlige heat

Et Classic Race Aarhus med lidt mere dramatisk end ønsket

CRAA Legend Cup Henrik (78) og Bjarne "Rasser" Rasmussen (8)
Henrik Vejen (87) og Bjarne “Rasser” Rasmussen (8) kæmper om placeringerne.

Der var dramatik og spænding i såvel tidtagning og samtlige 3 heat under week-endens afdeling af OK Mobil 1 Legend Cup der blev kørt under Classic Race Aarhus.

Legend Cup klassen gav de 42.500 fremmødte tilskuere fuld valuta: et race med masser af spænding og dramatik i samtlige 3 heat.

Afslutningen på arrangementet blev dog en smule mere dramatisk end ønsket, da to biler i DST klassen drønede sammen og var på vej ind mod tilskuerne. Hegnet holdt heldigvis på bilerne og der var kun få tilskadekomne og kun med overfladiske skader.

 

Træning kun for de morgenfriske

Fredagens første træning var for de morgenfriske, så der var ikke mere end 15 kørere til denne træning. Lidt bedre gik det dog ved eftermiddagens træning, her havde 28 kørere fået søvnen ud af øjnene og gik i gang med 2. træning.

Ved 1. træning var Kim Schmidt Petersen (46) godt 1 sekund hurtigere end Bjarne ”Rasser” Rasmussen (8).

Ved 2. træning var ”Rasser” hurtigst efterfulgt af Kim og med Henrik Vejen (87) som 3’er. Der var dog ikke mere end 2 tiendedele af et sekund mellem de 3 kørere.

 

Tidtagning med stor forskel

Lørdagens tidtagning var også for de morgenfriske. Kl. 9.15 drønede kørerne derudaf. ”Rasser” er igen hurtigste mand. Henrik er knap ½ sekund langsommere mens Kim er godt 1 sekund efter Rasser.

Ved Classic Race Aarhus bytter man ikke om på startrækkefølgen som man ellers gør. Det gør en god tid under tidtagningen ekstra vigtig. Her er der både point og bedre startplacering på spil.

Der er også rullestart ved alle heat under CRAA.

En koncentreret Kim Schmidt Petersen klar til start
En koncentreret Kim Schmidt Petersen klar til start

Kim tager første stik

Lørdag kl. 17.15 gik starten så til 1. heat. ”Rasser”, der havde vundet tidtagningen, startede forrest efterfulgt af Henrik og Kim.

“Rasser” tog starten foran Henrik og med Kim som 3’er. Henriks bremser drillede lidt og han kunne ikke holde Kim bag sig. Kim var ikke tilfreds med kun at overhale Henrik, han kørte også forbi ”Rasser” og tog dermed føringen.

Denne stilling holdt til målstregen og Kim vinder 1. heat foran ”Rasser” og med Henrik på 3. pladsen.

I 9 omgang lavede Frederik V. Schrøder (5) en bremsefejl og kørte direkte ind i Sorba Taus Kidmose (52) hvilket bragte safetycar på banen.

Rasser slapper af mellem løbene
“Rasser” får tid til familien mellem søndagens heat.

Så er det Henriks tur

Søndagens heat 2 startede kl. 9.15, så kørerne fik heller ikke lov at sove længe den dag. Startplaceringerne var bestemt af resultaterne fra henholdsvis tidtagningen og 1. heat.

”Rasser” starter som 3’er, efterfulgt af Henrik der starter 4’er og Kim som 5’er.

Henrik kommer bedst fra start og tager dermed føringen. Der bliver puffet lidt i starten. Nicholai Sørensen (99) får puffet til Henrik og får selv et puf af ”Rasser”. Nicholai spinner rundt og Sorba har ikke mulighed for at undgå at køre frontalt ind i Nicholai.

Safetycar kommer på banen allerede under 1. omgang.
Da løbet gives frit igen, er det stadig med Henrik forrest efterfulgt af ”Rasser” og Kim. Selv om der bliver dystet godt, holder denne stilling sig lige til målstregen.

Henrik tager søndagens 1. heat (heat 2) foran ”Rasser” og med Kim på 3. pladsen.

CRAA 2017. Social hygge i teltet
Tid til samværd. Fra venstre, Dennis Eriksen, Kevin Verner, Henrik Vejen, Kim Schmidt Petersen (med ryggen til) og Lars Kanstrup

Finale med kamp til stregen

Der var lagt op til spænding i søndagens 2. og sidste heat. Igen starter ”Rasser” foran Henrik, tæt fulgt af Kim.

Denne gang kommer ”Rasser” dog bedre fra start og tager føringen.
Det varer ikke længe før først Henrik og siden Kim får overhalet ”Rasser”. Henrik bliver en smule for gavmild hvilket Kim udnytter til fulde. Kim er nu forrest, med Henrik lige efter.

Det bliver en tæt kamp mellem disse 2 kørere i resten af heatet. De kører meget tæt og med en del fysisk kontakt mellem bilerne. Henrik forsøger igen og igen at passere Kim, der dog får afvist Henriks forsøg på overhaling.

Kim tager finaleheatet et mule hår foran Henrik og ”Rasser” må nøjes med 3. pladsen.

 

CRAA, Legend Cup. Henrik Vejen, Kim Schmidt og Bjarne "Rasser" Rasmussen interviewes
Medierne har også fået øje på den tætte dyst mellem Henrik, Kim og ”Rasser”. De tre kørere giver interview inden finalen.

Resultatet af Classic Race Aarhus: Kim 90 point. Henrik 89 point og “Rasser” 89 point. Kim haler 1 point ind på ”Rasser”. ”Rasser” fører klassen med 244 point med 5 point ned til Kims 239 point og 11 point ned til Henrik med 233 point.

Et fantastisk arrangement med en katastrofal afslutning

Desværre blev afslutningen af Classic Race Aarhus ramt af en alvorlig ulykke på banen, lige inden afslutningen. Heldigvis var der kun få lettere tilskadekomne.

Præmieuddelingen for Legends kørerne blev udsat flere timer. CRAA valgte ikke at informere om, hvad der skulle ske, så da præmierne blev uddelt, var både publikum og fotografer for længst taget hjem.

En ærgerlig afslutning på et ellers flot arrangement.

Kørerne venter på præmieoverrækkelse
Kørerne ventede i timer på præmieoverrækkelsen. Fotografens tålmodighed rakte desværre ikke…
Del gerne:

STØT VORES SPONSORER - DE STØTTER OS

Super Dæk logo
Mercasol logo
GoDed logo
J.A.K WorkWear logo
flex1one
Power El logo

PROFIL

Henrik VejenHenrik startede som 12-årig med Motocross. Som 18-årig blev det biler og Gokart. Efter en sæson med indendørs Karting, fik Henrik sin første 100cc Gokart som dog hurtigt blev opgraderet til en 125cc med 6 gear. Efter 10 år på karting banerne var tiden inde til det absolut vildeste; Formula E, også kaldet Superkart 250cc, der køres på de store racerbaner. Det blev til et par SSK, Svensk og Skandinaviske mesterskaber. De sidste 6 år har Henrik kørt på baner rundt om i Europa og nu har han fået lyst til de lidt mere hjemmelige himmelstrøg. Valget faldt på Legends Cup...

Se: Profil

LEGEND CAR

I 2015 prøver Henrik kræfter med den nyeste og hurtigst voksende motorsports klasse i Danmark: Legend Car klassen. Legend racing er nok en af de sjoveste, mest underholdende og spændende motorsportsklasser:
De specialbyggede racere, der minder om de amerikaner biler gangstere kørte under forbudstiden i 1930'erne  blot i 5/8 størrelse af de originale biler. Bilernes udformning, de skarpe regler og den spændende løbsform gør det ekstra underholdende for både kørere og publikum.

Se: Legend Car

PVP SUPERKART 250cc

Inden Henrik kastede sig over Legend Cup, kørte han Superkart. Superkart tælles i formel bil klasserne og minder mest af alt om en lille Formel 1 racer. Med en acceleration fra 0-100 på 2,6 sek. og en topfart på den anden side af 250 kmh. køres Superkart på de store baner. Henrik har kørt den danskbyggede PVP kart på baner rundt om i Europa.

Se: Superkart

Scroll til toppen
Malcare WordPress Security