Katastrofal start og lækker finish ved CHGP i Bellahøj

Hjem » Katastrofal start og lækker finish ved CHGP i Bellahøj

Det begyndte skidt men endte heldigvis godt under weekendens løb ved Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj.

Lørdagen begyndte ellers fint nok; Henrik havde fart i sin Legend og lagde ud med næst hurtigste omgangstid i kvalifikationen.

Klar til kvalifikationen
Alt er klar til lørdagens kvalifikation. Foto: Dennis Pieper Eriksen

Efterfølgende blev han dog diskvalificeret på grund af for lav vægt.
Henrik (og bilen) vejede 2 kg. under de obligatoriske 620 kg. og Henrik blev degraderet – ingen point og en startplacering som nr. 35 og sidst i feltet.

Dennis (Mekaniker) fik travlt med at lægge ekstra bly i raceren efter diskvalifikationen.

Der blev lagt ekstra 8 kg. bly i raceren, inden Henrik rullede til startfeltet til første race. En kontrolvejning viste, at bilen nu vejede 630 kg. altså 10 kg. mere end nødvendigt???

Kontrolvejning
Efter at have lagt 8kg. ekstra vægt i raceren viste kontrolvejningen, at der nu var 10 kg. overvægt.

I første race blev der kørt godt 1,5 omgang, inden Saftycar kom på banen. Her havde Henrik nået at overhale de første 10 Legend og lå nu på 25. pladsen.
Løbet blevet givet frit efter 2 omgange bag Saftycar og der blev kørt godt race i de næste 4 omgange, indtil det røde flag kom på banen og racet blev neutraliseret.

Henrik fik kørt sig op på en 19. plads. Flemming Jensen (41) benyttede sig af lejligheden og fik klassens førsteplads – og halede yderligere ind på Henrik i den samlede stilling.

Igen i år var der mange besøgende ved Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj

Søndag skulle så race 2 & 3 køres. Grundet den manglende placering i kvalifikationen, skulle Henrik starte som nr. 28 i andet race. Her gik det galt allerede i første sving hvor flere Legend racere var involveret i diverse sammenstød. Safetycar kom på banen, næsten inden løbet var startet. Det lykkedes Henrik at holde sig fri af diverse ulykker, men Safetycar og gule flag forhindrede flere overhalinger.

Gule flag forhindrer overhalinger
De mange gule flag gjorde det svært at overhale. Foto: Robert Vestergaard

Henrik sluttede på en 15. plads. Anders Sonne Hyrup (17) tog klassens 1. plads mens Flemming Jensen kom ind på 2. pladsen. Flemming tog dermed føringen i den samlede stilling, 1,5 point foran Henrik på 2. pladsen.

Niklas ønsker far et godt race. Foto: Robert Vestergaard

Henriks placeringer rakte til en startplacering som nr. 23 i finaleracet. Racet blev plaget af mange mindre uheld løbet igennem.

Svært ved at finde vej
Nogle kørere havde det svært med at finde vej. Det er sjældent der er sidegader på racerbaner.

De gule flag endte med at dække det meste af banen og først over målstregen kørte Safetycar, tæt fulgt af Henrik, der fik overhalet sig op igennem feltet til klassens førsteplads. Flemming Jensen blev denne gang henvist til 2. pladsen og Henrik fører igen klassen.

Mange besøgende
Team Vejen Racing takker de mange besøgende der var med til at gøre dagene ekstra festlige.

Det er efterhånden blevet en god tradition, at mange lægger vejen forbi Team Vejen Racing under Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj. Vi takker alle gæsterne for at være med til at gøre dagene ekstra festlige. Vi håber på et glædeligt gensyn med alle til næste år.

Stillingen efter 5 af 8 kørte afdelinger af OK Mobil 1 Legend Cup

1 Henrik Vejen 380,5
2 Flemming Jensen 379,0
3 Freddie Veje 325,0
4 Anders Sonne Hyrup 308,0
5 Anders Eriksen 301,0

Næste afdeling køres lørdag d. 1. september. Her gælder det Super Dæk Night Race, der køres på Padborg Park.

Del gerne:

STØT VORES SPONSORER - DE STØTTER OS

Super Dæk logo
Mercasol logo
GoDed logo
J.A.K WorkWear logo
flex1one
Power El logo

PROFIL

Henrik VejenHenrik startede som 12-årig med Motocross. Som 18-årig blev det biler og Gokart. Efter en sæson med indendørs Karting, fik Henrik sin første 100cc Gokart som dog hurtigt blev opgraderet til en 125cc med 6 gear. Efter 10 år på karting banerne var tiden inde til det absolut vildeste; Formula E, også kaldet Superkart 250cc, der køres på de store racerbaner. Det blev til et par SSK, Svensk og Skandinaviske mesterskaber. De sidste 6 år har Henrik kørt på baner rundt om i Europa og nu har han fået lyst til de lidt mere hjemmelige himmelstrøg. Valget faldt på Legends Cup...

Se: Profil

LEGEND CAR

I 2015 prøver Henrik kræfter med den nyeste og hurtigst voksende motorsports klasse i Danmark: Legend Car klassen. Legend racing er nok en af de sjoveste, mest underholdende og spændende motorsportsklasser:
De specialbyggede racere, der minder om de amerikaner biler gangstere kørte under forbudstiden i 1930'erne  blot i 5/8 størrelse af de originale biler. Bilernes udformning, de skarpe regler og den spændende løbsform gør det ekstra underholdende for både kørere og publikum.

Se: Legend Car

PVP SUPERKART 250cc

Inden Henrik kastede sig over Legend Cup, kørte han Superkart. Superkart tælles i formel bil klasserne og minder mest af alt om en lille Formel 1 racer. Med en acceleration fra 0-100 på 2,6 sek. og en topfart på den anden side af 250 kmh. køres Superkart på de store baner. Henrik har kørt den danskbyggede PVP kart på baner rundt om i Europa.

Se: Superkart

Scroll til toppen
Malcare WordPress Security