Optur og nedtur på Sturup Raceway

Hjem » Optur og nedtur på Sturup Raceway

Det blev en weekend med både op- og nedture på Sturup Raceway.

Weekenden startede perfekt. Henrik var hurtigste mand under træningen. Med 3/10’dele sekund ned til Michael Søvang der blev nr. 2, tegnede det lovende for lørdagens kvalifikation og 3 race.

 

De tre vindere af finaleløbet i Legend Cup på Sturup Raceway
Placeringen af de tre vindere af finaløbet på Sturup Raceway er den samme som placeringen i den samlede stilling. Nr. 1: Henrik Vejen. Nr. 2 Flemming Jensen. Nr. 3 Freddie Veje

Kvalifikationen forløb også helt perfekt. Igen var Henrik hurtigste mand på banen. Denne gang øgede Henrik forspringet til Michael Søvang til knap ½ sekund.

Som vinder af kvalifikationen startede Henrik fra en 20’ende plads i første race. På tredje omgang havde Henrik allerede kørt sig op på en 10’ende plads – og så gik det galt.
To forankørende spinner rundt på banen. Henrik bliver ramt af den ene – og bagtøjet er total smadret. Henrik bliver holdende i gruset resten af racet – og endnu længere…

Med 5 biler hængende i gruset, valgte redningsmandskabet at vente med den mest smadrede bil (Henriks) til sidst. Da der kun var 1 1/2 time til næste race, skulle der fart på hos mekanikerne.
Der blev knoklet og knoklet – men forgæves. Havde der været 10 minutter mere, var bilen blevet klar til race 2. Sådan skulle det bare ikke gå. Henrik nåede ikke til start i andet race.

Tredje race, finale racet, nåede han heldigvis frem til. Henrik havde desværre ikke fået point for race 1 og race 2, og måtte derfor starte som nr. 24, på feltets sidsteplads.

Nu skulle der køres stærkt – og det blev der. Henrik havde igen racets hurtigste omgangstid og fik kørt sig op gennem feltet. Da løbet blev flaget af, havde han kørt sig op og lå kun et par sekunder fra de to førende. Henrik var hurtigste mand i sin klasse og vandt dermed finaleracet på Sturup Raceway.

Nu kan Henrik så holde en velfortjent sommerferie på førstepladsen, stadig 38 point foran nr. 2 Flemming Jensen, mens Freddie Veje indtager tredjepladsen.

Nordic Cup er aflyst!
Nordic Cup, der skulle være kørt søndag, er aflyst. De Svenske og Finske kørere har trukket sig fra løbet.

Stillingen efter 4 af 8 kørte afdelinger af OK Mobil 1 Legend Cup

1 Henrik Vejen 326,5
2 Flemming Jensen 288,0
3 Freddie Veje 267,0
4 Anders Eriksen 253,0
5 Anders Sonne Hyrup 219,0

Legend Cuppen holder nu sommerferie. Næste afdeling køres i weekenden d. 4. & 5. august.
Her gælder det gadeløb under Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj i København.

Del gerne:

STØT VORES SPONSORER - DE STØTTER OS

Super Dæk logo
Mercasol logo
GoDed logo
J.A.K WorkWear logo
flex1one
Power El logo

PROFIL

Henrik VejenHenrik startede som 12-årig med Motocross. Som 18-årig blev det biler og Gokart. Efter en sæson med indendørs Karting, fik Henrik sin første 100cc Gokart som dog hurtigt blev opgraderet til en 125cc med 6 gear. Efter 10 år på karting banerne var tiden inde til det absolut vildeste; Formula E, også kaldet Superkart 250cc, der køres på de store racerbaner. Det blev til et par SSK, Svensk og Skandinaviske mesterskaber. De sidste 6 år har Henrik kørt på baner rundt om i Europa og nu har han fået lyst til de lidt mere hjemmelige himmelstrøg. Valget faldt på Legends Cup...

Se: Profil

LEGEND CAR

I 2015 prøver Henrik kræfter med den nyeste og hurtigst voksende motorsports klasse i Danmark: Legend Car klassen. Legend racing er nok en af de sjoveste, mest underholdende og spændende motorsportsklasser:
De specialbyggede racere, der minder om de amerikaner biler gangstere kørte under forbudstiden i 1930'erne  blot i 5/8 størrelse af de originale biler. Bilernes udformning, de skarpe regler og den spændende løbsform gør det ekstra underholdende for både kørere og publikum.

Se: Legend Car

PVP SUPERKART 250cc

Inden Henrik kastede sig over Legend Cup, kørte han Superkart. Superkart tælles i formel bil klasserne og minder mest af alt om en lille Formel 1 racer. Med en acceleration fra 0-100 på 2,6 sek. og en topfart på den anden side af 250 kmh. køres Superkart på de store baner. Henrik har kørt den danskbyggede PVP kart på baner rundt om i Europa.

Se: Superkart

Scroll til toppen
Malcare WordPress Security