På trods af vejrudsigtens truende forudsigelser, kunne Legends Cuppens 7. afdeling gennemføres i tørvejr på Ring Djursland. Betingelserne for et spændende race var bestemt til stede. Vanen tro, leverede Legend klassen overbevisende dramatik og underholdning. Måske en anelse mere dramatisk end højst nødvendigt...

Lørdagens træning viste, at Team Vejen Racing har fundet den helt rigtige opsætning. Henrik fik klassens bedste trænings tid. De gode takter holdt også til kvalifikationen, hvor Henrik igen var hurtigst, så de første 25 point var i hus. Anders Sonne Hyrup var næst hurtigst med Freddie Veje lige efter.

Med hurtigste tid i kvalifikationen starter Henrik fra 18. pladsen i heat 1. De gode takter fra træning og tidtagning holder og Henrik har travlt med at overhale. Han ender med at vinde heatet og kan sætte yderligere 25 point ind på kontoen.

Andet heat er med rullestart og Henrik starter fra 3. position. Han får en god start - men så går det galt i første sving. Frederik Valdemar Schrøder skubber til Henriks Legends som ender med at køre på tværs af banen, rammer Anders Sonne Hyrup, der får en voldsom flyvetur og ruller rundt. Via en tur på taget, ender Anders Legend med alle 4 hjul på banen. Trods den hårde medfart hans Legends fik, slap Anders helskindet ud af raceren.

Som følge af ulykken, stod ikke mindre end 8 Legends stille på banen, mens resten af feltet kørte bag Safetycar det meste af heatet.

TV optagelse fra TV Syd af starten på heat 2. Hele heat 2 og heat 3 kan ses på TV Syd her: Ring Djursland DST september løb.

I forvirringen i forbindelse med ulykken, fik Kim Schmidt Petersen, en af Henriks største konkurrenter til mesterskabs titlen, forbrudt sig mod reglerne. Han blev, sammen med Rasmus Villads Andersen, udelukket fra løbet.

Med de to største konkurrenters fravær, tog Bjarne "Rasser" Rasmussen sejren i heat 2. Efterfulgt af Freddie Veje på 2. pladsen og Anders Eriksen på 3. pladsen.

Både Henriks og Hyrups racere var godt og grundigt smadret. Teamet arbejdede intens med Henriks Legend, for at få den klar til 3. heat. Der var heldigvis mange hjælpende hænder, så det lykkedes med nød og næppe at få raceren klar.

Henrik bibeholder en forholdsvis god startplacering fra 6. position, med Bjarne "Rasser" Rasmussen lige bag sig. På trods af, at Henriks Legend ikke er i topform, lykkedes det Henrik at tage afstand til "Rasser". Henrik tager sejren mens "Rasser" holder sin 2. plads. Flemming Jensen kommer ind på 3. pladsen.

Henrik Vejen taget teten foran Bjarne "Rasser"
Henrik har lagt sig i spidsen foran Bjarne "Rasser" Rasmussen

 

Henrik fører nu klassen med mindst mulig margen. Henrik har 545 point mens "Rasser" er to'er 1 point efter. Med udelukkelsen fra løbet og det dertil hørende pointtab får Kim Schmidt Petersen meget svært ved at blande sig i kampen med de to førerne kørere.

Spændingen om hvem der ender øverst på sejrsskamlen afgøres under finale løbet på Padborg Park d. 7. & 8. oktober.

Del gerne: