Tre succeser på bybanen i Aarhus

Hjem » Tre succeser på bybanen i Aarhus

Weekendens løb i Aarhus gader, blev en stor succes for Team Vejen Racing

Med 36 Legends til start, var der trængsel i Aarhus gader under Classic Race Aarhus. 

Henrik lod sig nu ikke mærke af trængslen. Han tog sejren i alle søndagens 3 race, men måtte dog “nøjes” med 2. pladsen i kvalifikationen, der blev vundet af Kim Schmidt Petersen (46).

Weekendens pointhøst endte på 97 point af 100 mulige.

Henrik Vejen (87) i tæt kamp med Kim Schmidt Petersen (46) i Aarhus smalle gader.

Bortset fra kvalifikationen, hvor 8 min. med Saftycar ødelagde chancerne, forløb weekendens Legend Cup afdeling perfect for Team Vejen Racing. Da der ikke blev byttet rundt på startplaceringerne i 1. race, startede Henrik fra 6. pladsen. Det tog ikke lang tid før Henrik lå i front, en plads han holdt til målstregen.

Både 2. og 3. race blev en kopi af 1. heat. Henrik tog fronten fra start og var klassens første over målstregen.

Kim Schmidt Petersen, der har holdt 6 måneders pause, gjorde comeback i årets Legend Cup. Det var ikke lige til at se, at han var en smule “rusten”. Hurtigste mand i kvalifikationen og 2. pladser i alle 3 race – Et flot comeback!

Nu kan vi forhåbenligt se frem til at se Henrik og Kims tætte dyster, dem som vi er vant til fra sidste sæson.

CRAA blev præget af sammenstød og saftycar hvor ikke mindst starterne voldte mange kørere problemer. Især kvalifikationen var kaotisk. Ganske kort inde i tidtagningen, kom de første afkørsler. Det tog lang tid at få fjernet de havererede Legends, så det blev til 8 minutter bag Safetycar (Det havde måske været bedre, hvis man havde bibeholdt den obligatoriske træning, der normalt køres inden kvalifikationen…).

Heldigvis fik arrangørerne styr på det inden søndagens 3 race skulle køres. Her var der stadig mange afkørsler, men nu var redningsmandskabet hurtige med at få fjernet havarerede racere.

 

Der var ikke indkøbt tilstrækkeligt med pokaler, så Henrik måtte nøjes med en enkelt. Resten eftersendes 🙂

 

Stillingen (Top 5) i Legend Cuppen 2018 efter 3 af 8 kørte afdelinger:

1 Henrik Vejen 276,5
2 Anders Eriksen 203,0
3 Flemming Jensen 196,0
4 Freddie Veje 187,0
5 Anders S. Hyrup 167,0

Næste løb:

Lørdag d. 9. juni, 4 afdeling af OK Mobil 1 Legend Cup – Sturup Raceway
Søndag d. 10 juni, 1. afdeling af Nordic Cup – Sturup Raceway.

Nordic Cup er et nyt tiltag. Cuppen afgøres i 2 afdelinger. Anden afdeling køres i forbindelse med Super Dæk Night Race på Padborg Park d. 2. september.

 

Del gerne:

STØT VORES SPONSORER - DE STØTTER OS

Super Dæk logo
Mercasol logo
GoDed logo
J.A.K WorkWear logo
flex1one
Power El logo

PROFIL

Henrik VejenHenrik startede som 12-årig med Motocross. Som 18-årig blev det biler og Gokart. Efter en sæson med indendørs Karting, fik Henrik sin første 100cc Gokart som dog hurtigt blev opgraderet til en 125cc med 6 gear. Efter 10 år på karting banerne var tiden inde til det absolut vildeste; Formula E, også kaldet Superkart 250cc, der køres på de store racerbaner. Det blev til et par SSK, Svensk og Skandinaviske mesterskaber. De sidste 6 år har Henrik kørt på baner rundt om i Europa og nu har han fået lyst til de lidt mere hjemmelige himmelstrøg. Valget faldt på Legends Cup...

Se: Profil

LEGEND CAR

I 2015 prøver Henrik kræfter med den nyeste og hurtigst voksende motorsports klasse i Danmark: Legend Car klassen. Legend racing er nok en af de sjoveste, mest underholdende og spændende motorsportsklasser:
De specialbyggede racere, der minder om de amerikaner biler gangstere kørte under forbudstiden i 1930'erne  blot i 5/8 størrelse af de originale biler. Bilernes udformning, de skarpe regler og den spændende løbsform gør det ekstra underholdende for både kørere og publikum.

Se: Legend Car

PVP SUPERKART 250cc

Inden Henrik kastede sig over Legend Cup, kørte han Superkart. Superkart tælles i formel bil klasserne og minder mest af alt om en lille Formel 1 racer. Med en acceleration fra 0-100 på 2,6 sek. og en topfart på den anden side af 250 kmh. køres Superkart på de store baner. Henrik har kørt den danskbyggede PVP kart på baner rundt om i Europa.

Se: Superkart

Scroll til toppen
Malcare WordPress Security